Sortsø Havn
Frisk vind i håret og en vuggende fornemmelse
På Sortsø Havn holder Nørre Alslev Spejdernes Søafdeling til. Søafdelingen har en flot hytte på havnen, hvor de opbevarer alle deres materialer.
Søspejderne har for tiden 2 kølbåde: Blue Sea og Rita. Det er to både i hver sin størrelse, så man kan være i den båd, som passer til ens evner. Desuden er der 4 Terajoller og nogle havkajakker.
Foruden bådene er der på Sortsø Havn også en shelter, en bålplads og toiletfaciliteter med bad.
Området er offentligt tilgængeligt, men bådene og Søspejderhytten bruges kun af Nørre Alslev Spejderne. Andre spejdergrupper kan efter aftale komme ud og sejle med søspejderne.